Skip to main content
 

Overdragelser af lægepraksis

Almen praksis og speciallæge praksis

Vi rådgiver både læger, der ønsker at købe en praksis, og læger, der ønsker at sælge en praksis. Vi vejleder gennem hele processen fra start til slut. Hvis du overvejer at købe eller sælge en praksis, tilbyder vi gerne et uforpligtende møde, hvor vi kan diskutere rammerne for et eventuelt køb eller salg.

I de fleste tilfælde med handel af lægepraksis er der mange vilkår og bestemmelser, der skal falde på plads. Det er dog også ofte sådan, at en lang række forhold på forhånd er reguleret eller fastsat af PLO eller FAS. Det er ikke ualmindeligt, at parterne bruger mange ressourcer på at forhandle vilkår om forhold, der allerede er reguleret, eller som har begrænset eller ingen økonomisk betydning. Vi sørger for at fokusere på det essentielle – det giver den bedste oplevelse for både køber og sælger, ligesom det sikrer en glidende og effektiv overdragelsesproces, hvor tiden og ressourcerne bruges optimalt.

For sælgeren vil salget af en praksis ofte være et “livsværk”, der afstås. For køberen vil det ofte være begyndelsen på et helt “nyt liv”, hvor man bliver herre i eget hus. Det er væsentligt for en god forhandlings- og overdragelsesproces, at parterne forstår hinandens situationer.

Hvis der er tale om køb eller salg af interessentskaber, hvor man træder ud eller ind i en lægepraksis (kompagniskab) drevet og ejet af flere i fællesskab, er det vigtigt at regulere et sådant samarbejde gennem en interessentskabsaftale, der styrer det interne aftaleforhold mellem alle ejerne af interessentskabet. Vi er opmærksomme på, at en vellykket overdragelsesproces ofte vil være afgørende for et godt og konstruktivt fremtidigt samarbejde omkring en fælles drevet lægepraksis.

Vores rådgivning omfatter bl.a.:

  • Indgåelse og forhandling af overdragelsesaftaler (både køb og salg) vedrørende almen praksis og speciallægepraksis, herunder forhandling af pris og øvrige vilkår.
  • Indgåelse interessentskabskontrakter, ejeraftaler og samarbejdsaftaler, herunder tilpasning af eksisterende aftaler.
  • Gennemgang af lejekontrakt, ansættelseskontrakter, og andre løbende kontrakter, der sædvanligvis overtages i forbindelse køb af lægepraksis.
  • Forhandling om opløsning af interessentskaber (kompagniskab) og samarbejder, herunder udarbejdelse af aftaler herom.
  • Rådgivning vedrørende valg af virksomhedsform, herunder personligt drevet, I/S (interessentskab), samarbejdspraksis, ApS eller A/S.
  • Indhentelse af godkendelser fra PLO eller FAS.
  • Udfyldelse af værdierklæring vedrørende goodwill og inventar i speciallægepraksisser.
  • Gennemgang af kontrolstatistikker for pågældende praksis.

Hvis du ikke har din egen revisor har vi et fast samarbejde med en revisionsvirksomhed med speciale i almen praksis og speciallæge praksis. Revisor forestår sædvanligvis følgende opgaver:

  • Vurdering af økonomi i praksis og udarbejdelse af budget og låneansøgning.
  • Opgørelse af maksimalpris for goodwill.
  • Skattemæssige forhold ved praksisoverdragelsen .
  • Eventuel udarbejdelse af perioderegnskab og åbningsbalance af afhængig af overtagelsesdag.
  • Udarbejdelse af refusionsopgørelse for praksis pr. den skæringsdag, der er aftalt i overdragelsesaftalen.

Vi sørger således for en samlet pakke, hvor du er sikker på, at der bliver taget højde for alle forhold.